P-piller

P-Piller og risiko for blodpropper

De senere år har det været en del oppe at vende i medierne, at p-piller giver risiko for at få blodpropper. Desuden at nyere p-piller, de såkaldte 3. og 4. generations p-piller, er farligere end de ældre (1. og 2. generation). Selvom der er en øget risiko, så er det stadig små tal og man skal ikke være bange for at bruge p-piller som prævention pga. denne risiko.

Risikoen stiger med alderen. Desuden spiller andre risikofaktorer ind såsom overvægt, rygning, arvelig disposition og forhøjet kolesterol/blodtryk.
På baggrund af denne risiko skal man komme til kontrol ved opstart af p-piller og efter 3 måneders behandling. Derudover skal man komme en gang årligt.

 

Risiko for blodprop i ben (som kan udvikle sig til blodprop i lunge)
med- og uden behandling med p-piller:

 

Yngre brugere af 1.+ 2. generations-p-piller:

2/10.000 pr. år

Yngre brugere af 3.+ 4. generations-p-piller:

4/10.000 pr. år

 

Yngre kvinder som ikke tager p-piller:

15-29 år:  1,1/10.000 pr. år

30-44 år:  2,3/10.000 pr. år

 

Gravide:

6/10.000 pr. år

 

-Minipiller indebærer ingen øget risiko for blodpropper

-Hormonspiral (og kopperspiral) indebærer ingen øget risiko for blodpropper